Byggeansøgning og byggetegninger: Fra dine skitser til byggetilladelse

Har du skitserne klar til drømmehuset, tilbygningen eller den nye garage? Hos Wichmann Arkitektur hjælper vi selvbyggere, håndværkere og mindre byggefirmaer sikkert i mål – nemt, digitalt og i hele landet.

Når du selv vil bygge, eller hvis du er håndværker med en klar idé om projektet, har du ikke brug for en langstrakt og dyr designproces. Du har brug for konkrete, bygbare tegninger og en godkendt byggetilladelse, så maskinerne kan komme i jorden.

Send dine skitser til os i dag – så vender jeg tilbage inden for 24 timer på hverdage – Gratis gennemgang & vurdering

Vi tager udgangspunkt i dine egne skitser, strammer dem op med arkitektfaglig erfaring, og leverer præcis den dokumentation, myndighederne kræver, og som håndværkerne kan bygge efter.

Vi løser alle typer opgaver – store som små

Ingen opgave er for lille, og få er for store. Vi har stor erfaring med myndighedsbehandling og projektering af hele paletten:

Hvad koster en byggeansøgning så du kan få en byggetilladelse?

Hos os får du faste priser. Vi arbejder digitalt og effektivt, hvilket holder omkostningerne nede, uden at gå på kompromis med fagligheden. Vores gennemgang og vurdering af din byggesag er altid gratis og uforpligtende.

Nybyg

Enfamiliehuse,
sommerhuse og
rækkehuse

Fra 15.500 kr. inkl. moms.

Udvidelse

Tilbygninger og ombygninger

Fra 9.000 kr. inkl. moms.

Sekundære bygninger

Carporte, garager,
skure,udhuse,
overdækninger og orangerier.

Fra 7.000 kr. inkl. moms.

Din garanti for bygbare løsninger

Hvorfor vælge Wichmann Arkitektur?

Det kan være komplekst at få de rigtige streger på papiret. Hos Wichmann Arkitektur får du det bedste fra to verdener: En erfaren arkitekt med en solid byggeteknisk og håndværksmæssig baggrund.

  • Arkitektfaglig optimering: Selvom vi bygger ud fra dine skitser, bruger jeg min erfaring til at fintune planløsningen og stramme det æstetiske udtryk op, så du får en bolig, der fungerer optimalt i praksis. Jeg har i mange år været en del af Danske Boligarkitekter og kan tilføje de rette idéer, når de springer i øjnene under tegnearbejdet.

  • Bygbarhed i fokus: Som både udlært og erfaren Tømrer/Snedker og uddannet og ligeledes erfaren Bygningskonstruktør med samlet mere end 25 års erfaring i byggebranchen, tegner jeg ikke noget, der ikke kan bygges. Du får løsninger, der holder på byggepladsen.

  • Landsdækkende og 100% digitalt: Uanset hvor i landet du skal bygge, kan jeg hjælpe. Hele processen foregår digitalt via mail og telefon/online møder, så vi sparer tid og transport. Du er selvfølgelig altid velkommen her i tegnestuen, og bor du i nærheden kommer jeg også gerne forbi dig.

  • Vi giver Godkendelsesgaranti. Det betyder, at hvis kommunen har byggetekniske indsigelser mod vores tegningsmateriale, retter vi det kvit og frit, indtil tilladelsen er i hus.
    (Gælder ikke ved dispensationsansøgninger fra byggeretten, eller hvis lokalplanen principielt forbyder projektet). -Dette tager vi altid en afklarende snak om under vores screening.

  • Hurtig respons: Jeg ved, at du gerne vil i gang. Derfor svarer jeg hurtigt på henvendelser – inden for 24 timer på hverdage. 

  • Vores gennemgang og vurdering af dit byggeprojektet er altid gratis og uforpligtende.

Sådan kommer vi i gang

Vi har skåret alt det overflødige væk for at gøre processen så smidig som muligt for dig.

  1. Send dine skitser: Du sender dine skitser, tanker om materialer samt info om grunden til os på mail. Jo mere info, jo bedre.

  2. Gratis vurdering (Svar inden for 24 timer på hverdage): Jeg gennemgår materialet, stiller eventuelle afklarende spørgsmål og giver dig en fast pris på opgaven.

  3. Udarbejdelse af materiale: Når du har accepteret tilbuddet, udarbejder jeg alt tegningsmaterialet professionelt og digitalt. Undervejs sikrer vi, at indretning og design sidder lige i skabet.

  4. Byggeansøgning: Jeg sender ansøgningen afsted til kommunen og håndterer dialogen.

  5. Jeg sender dig byggetilladelsen.

  6. Klar til byggeri: Vælger du at tilkøbe byggetegningerne (Fase 2), modtager du hurtigst muligt herefter det færdige tegnings- og beregningssæt digitalt, og du er nu klar til at gå i gang.

Skal vi få dit projekt i gang?

Lad ikke papirarbejdet være en stopklods for dit byggeprojekt. Send dine skitser til Wichmann Arkitektur i dag.

Jeg vender tilbage med en vurdering af dit projekt inden for 24 timer på hverdage.

Har du spørgsmål? Ring til mig på 51 88 26 07 eller skriv til info@w-l.dk

 
Detaljeret priseksempel: Sådan foregår processen

Gennemsigtighed er nøglen til et godt samarbejde. Vi deler ofte ydelsen op i to naturlige faser, så du løbende kan følge projektet og bevare overblikket over økonomien.

Case: Nyt enfamiliehus på 150 m² (vinkelhus) med 42 m² garage på jævn grund.

Fase 1: Myndighedsprojekt & Byggeansøgning

Her sikrer vi, at dine drømme bliver godkendt af myndighederne.

  • Granskning og arkitektfaglig optimering af dine egne skitser.

  • Optegning af komplet myndighedsprojekt (situationsplan, plan, snit, facader samt brandredegørelse).

  • Udarbejdelse og indsendelse af byggeansøgning via Byg og Miljø.

  • Dialog med kommunen frem til godkendelse.

Pris i dette eksempel: 18.750 kr. inkl. moms

 Fase 2: Byggetegninger & Ingeniørberegninger (Kan tilvælges)

Når rammerne er på plads og byggetilladelsen er i hus, kan du vælge at gå videre med Fase 2. Her laver vi det tekniske grundlag, som huset bygges efter.

  • Udarbejdelse af detaljerede byggetegninger skræddersyet præcist til jeres behov: (fundamentplaner, kloakplaner, snit-tegninger, el- & belysningsplan, VVS-tegninger, detaljetegninger m.m. med byggemål). Et komplet målfast materiale som sikrer en effektiv byggeproces.

    Vi kan i denne fase, hvis der stilles myndighedskrav hertil, også håndtere kontakten til ingeniør og rekvirere en skarp pris på:

  • Ingeniørberegninger til statik.

  • Energiberegning.

  • LCA (Livscyklusvurdering).

Du skal ikke selv ud og finde ingeniører. Vi har faste samarbejdspartnere til statik, energi og LCA, og vi indhenter tilbuddet for dig og koordinerer det hele, så du kun har én kontaktperson: Os

Pris: Beregnes individuelt for hver sag, da kompleksiteten (især ingeniør- og energidelen) varierer fra projekt til projekt. Du får altid en fast, meget konkurrencedygtig pris, inden vi starter Fase 2.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om byggetilladelser og tegninger
Hvordan foregår processen, når den er 100% digital?

Vi sparer tid og kørsel ved at klare alt via mail og telefon. Det betyder, at jeg ikke kommer ud og måler op på din grund. Jeg tager udgangspunkt i de mål og skitser, du sender, samt eksisterende tegninger fra kommunens arkiv (hvis der er tale om om- eller tilbygning). Det er den mest effektive måde at holde prisen nede på. Min gennemgang er gratis og uforpligtende.

Hvor lang tid tager det at få en byggetilladelse?

Selve sagsbehandlingstiden varierer meget fra kommune til kommune – fra få uger til flere måneder. Mange kommuner har et servicemål på 40 dage, men mange kommuner har også en hurtigere sagsbehandlingstid, hvis vi kan dokumentere at alt lever op til byggeretten.

Vores del af arbejdet går dog hurtigt: Fra vi har modtaget dine skitser og aftalt prisen, går der typisk kun 2-3 uger, før vi har materialet klar til indsendelse. Vi sørger for, at ansøgningen er fyldestgørende fra start, hvilket ofte forkorter kommunens behandlingstid.

Skal jeg bruge en byggetilladelse til en carport eller et skur?

Som udgangspunkt kan du opføre op til 50 m² småbygninger (carport, garage, skur, drivhus samlet) på din grund uden byggetilladelse, hvis du overholder alle regler i bygningsreglementet og lokalplanen. Overstiger det samlede areal for småbygninger 50 m², eller overholder du ikke de gældende regler, skal du søge om byggetilladelse. Uanset hvad, skal byggeriet altid registreres i BBR. Vi kan hjælpe dig med at vurdere, om din sag kræver en tilladelse.

Hvad med ingeniør, statik og energiberegninger?

Kommunen stiller krav om dokumentation for bærende konstruktioner (statik) og energiforbrug (energiramme/varmetabsberegning). Dette udføres af specialiserede ingeniører. Du behøver ikke selv finde dem. Vi har faste samarbejdspartnere, og i Fase 2 indhenter og koordinerer vi tilbuddet for dig, så du får en samlet pakkeløsning. LCA (Livscyklusvurdering) er også et lovkrav ved nybyggeri, som vi hjælper med at håndtere.

Kan I bruge mine egne håndtegninger?

Ja, absolut! Dine håndskitser er fundamentet for vores arbejde. Du behøver ikke tegne pænt eller lige. Så længe du kan sætte mål på (længde, bredde, højde) og beskrive dine ønsker, så omsætter vi det til professionelle, digitale tegninger.

Hvad sker der, hvis kommunen siger nej?

Vi starter altid med at screene dit projekt i forhold til den gældende lokalplan og byggeretten. Ser vi åbenlyse problemer, advarer vi dig, før vi går i gang. Skulle kommunen have byggetekniske indsigelser til selve tegningsmaterialet, retter vi det naturligvis til uden beregning, indtil tilladelsen er i hus.

Hvorfor er jeres priser “fra-priser”?

Ingen byggesager er ens. Et hus på en stærkt skrående grund kræver flere snittegninger end et hus på en flad mark. En tilbygning, der griber ind i den eksisterende tagkonstruktion, er mere kompleks end en fritstående garage. Når du sender dine skitser, får du altid en fast pris, så du ved præcis, hvad det koster, inden vi starter.

Hvad er forskellen på Fase 1 og Fase 2?
  • Fase 1 (Myndighedsprojekt) indeholder de tegninger, kommunen skal bruge for at give dig lov til at bygge (udvendige mål, placering, højdeforhold, brandforhold).

  • Fase 2 (Byggetegninger) er instruktionen til håndværkeren. Her zoomer vi ind på detaljerne: Hvor tyk er isoleringen? Hvordan samles fundamentet med væggen? Hvor skal kloakken ligge? Vi anbefaler altid Fase 2, hvis du vil undgå byggeskader og misforståelser med håndværkerne.

Laver I også tilsyn under byggeriet?

Denne specifikke online-ydelse dækker kun tegningsmaterialet og byggeansøgningen. Ønsker du byggetilsyn eller byggestyring, hvor jeg kommer ud på pladsen, er det en separat ydelse, som vi kan aftale nærmere.